Mini ABD - til dig som vil lave forretning i Grønland - Tirsdags tanker.

Mini ABD til dig som vil lave forretning med nogen i Grønland

(Denne mini ABD er skrevet med et smil på læben og er udelukkende mine egne observationer - Nej, det er ikke en fejl jeg har skrevet ABD - I Grønland bruger vi ikke C i vores alfabet)

1) Lad vær at ringe lige når du er mødt ind kl.8.15 - Grønland ligger 4000 km væk - så SELVFØLGELIG er der en tidsforskel. Faktisk på hele 4 timer - så vent til efter frokost 2) Efter frokost er halvdelen af dit hurtigt snakkende tempo dalet og dit overdrevet salgs pitch aftaget - nu passer vi rent mentalt meget bedre sammen. Vi hader sleesy salgs opkald! (Især kl.4.15 om morgenen) 3) Grønland er 4 timer og ca.15 min væk i fly - Flere af os selvstændige har før corona fløjet til dk mere end 4 gange årligt - det ser de fleste af os selvstændige som normalt - så lad være med at lade afstanden afskrække dig. 4) Det hedder “i Grønland” -Ikke “på Grønland”. 5) Hvis du er så heldig at lave forretning med nogen i Grønland, så venter der dig højst sandsynligt et eventyr af fantastiske oplevelser og rent business mæssigt, så er der så mange uudnyttet muligheder. Det kræver du tør investere i dit ukendte - vi kender Danmark ganske godt ;) 6) Grønland er en guldmine! (Også i bogstaveligste forstand... ) jorden er fuld af mineraler, diamanter, rubiner - men også rent menneskeligt! Når du laver forretning med folk i Grønland så er du i kontakt med mennesker der har store faglige kompetencer, vi jonglerer dagligt imellem 2-3 forskellige sprog, vi kan løse faglige opgaver og derefter i ren “Alene i vildmarken stil” smutte ud og hente vores aftensmad, med en unge eller to på armen. 7) Grønland ligger udenfor EU og er derfor momsfritaget. Hvis du vil handle med os, skal du altid trække momsen fra. 8) Vejret bestemmer i Grønland. Det lever og fungerer vi ret godt under. Så når din pakke ikke er landet i mine hænder som du ellers har planlagt og disponeret med - så bruger vi ikke tid på at sende klager, rykke, hidse os op, brokke os, sende rykkergebyr mm. Den er højst sandsynligt på vej - måske det bare stormer et sted i Grønland. Sådan lidt “mañana” i Spanien-agtigt... 9) Vi kan komme kun rundt imellem byerne med båd eller i fly. Derfor kan jeg ikke lige smutte til næste nærliggende by og hente en reservedel til hvad det nu er jeg har købt af dig og som du ved X har en reservedel af også i “mit område”....

Og sidst men ikke mindst:


10) Humor - vi har (ofte) ikke samme humor. Grønlændere har stor selvironi. Vi kan sagtens grine af os selv når vi fejler - det betyder ikke at vi er ok med at du gør det. Du er mere end velkommen til at gøre grin med dig selv og dit eget folkefærd - men du skal ikke gøre det på vores bekostning.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle