top of page
Forfatters billedeLouise Lynge Berthelsen

Liv til Louise

Opdateret: 25. apr. 2019

PRESSEMEDDELELSE




Det er med meget stor fornøjelse, at grønlandske designer Louise Lynge Berthelsen der med sin virksomhed Nuuk Couture ApS deltog i DR TV programmet Løvens Hule sæson 9:9 nu kan meddele, at Liv Utzon er blevet mentor for den grønlandske virksomhed.

Liv Utzon har mere end 29 års erfaring inden for fashion design. Hun er creative director, blogger, skribent, mor og har med sit nyeste brand My Little Curvy Love revolutioneret modeverdens syn på mode til de kurvede kvinder.

Nu kan hun så også skrive mentor på sit CV.

Sammen skal de to designere arbejde på, hvordan Nuuk Couture kan markere sig på blandt andet det danske marked.

Liv skal desuden guide Louise i hvordan hun bliver bedre til, at brande sig ude i den store modeverden.

”Louise er hjertet i virksomheden og skal tro på og bruge sig selv meget mere i sin promovering, for det er hendes passion for den grønlandske historie vi køber og tror på”, udtaler Liv Utzon.

Liv Utzon gjorde i sin tid sælpels moderne på det internationale marked, da hun tilbage i 1992-1995 første gang og igen 2012 designede pelse for Great Greenland A/S. Hun skabte her et helt nyt og moderne udtryk for sælpels. Siden da, har hendes hjerte brændt for Grønland og det Grønlandske folk.

Som hun kærligt og med respekt i stemmen siger. Folk skal lære at forstå at det Grønlandske folk lever med naturen af naturen og for naturen og det skal vi formidle ud i verden.

For Louise er det en kæmpe drøm der er gået i opfyldelse. Ikke alene er det én af Danmarks bedste designere der rækker ud, men også en designer som i mange år har arbejdet selvstændigt, og på internationalt plan.

”Jeg føler der er en super kemi, og jeg suger til mig af Livs visdomsord. Hun er præcis den sparring jeg har haft brug for. En med insider viden og netværk” -siger Louise.

Det er en meget spændende tid der går Nuuk Coutures ejer og designer Louise Lynge Berthelsen i møde. Der vil ske ændringer, men kun til det bedre- det lover hun.

For med mottoet ”sapinngilagut” - vi kan godt, står Nuuk Couture idag større og stærkere end nogensinde før.



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page