DECIBEL CLASH

Decibel clash i lufthavnen …

Sidder i transit i Kangerlussuaq. Omkring os sidder danske, norske, svenske og andre turister, på vej hjem.

Vi har sat os i en af loungerne blot for, at få lidt ro.

Vi rejser med 4 stille teenagere og vi taler selv med sagte stemmer.

Vi behøver ikke råbe, tale højt eller på anden måde gøre os bemærket… sådan er vi rigtig mange der er i Grønland.

Det betyder ikke vi ikke har ambitioner eller ikke vil ses eller høres - det betyder blot at vi respekterer dem ved næste bord og næste igen…

I snart 2 timer har vi hørt på nogle meget højtrystede turister ved bordet ved siden af- nationalitet er underordnet - de taler så højt at vi andre næsten ikke kan høre hvad vi selv tænker

Og alligevel tænker jeg mit…

som fx. Hvor ville det være fedt hvis turisterne vidste at vi er mange som er sådan i Grønland og det ville være fedt hvis de havde lyst til møde os på vores decibel niveau i vores land.

Det er et af de smukkeste ting i vores land - stilheden. Den larmende stilhed!

Vi ejer den og (jeg) trives i den. I den finder jeg samhørighed og næstekærlighed.

Hvad ville du ønske turisterne vidste om vores land før ankomst?



0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle